En brændeovn eller træpilleovn kan give en helt særlig stemning til dit hjem. Det handler ikke kun om at skabe varme i hjemmet, men også om at skabe stemning. Med en optændt brændeovn kan du nyde flammernes skær og lyden af de rolige gnister. Det er netop definitionen af hygge. Og hvem vil ikke gerne have det? Træpiller er et biobrændstof, som er produceret af 100 procent rent træ uden tilsætningsstoffer eller lignende. Det gør, at du kan fyre op i dit hjem på en sikker og miljørigtig måde.
Hvad er træpiller?
Træpiller kan både bruges til at opvarme hele din bolig med et fyr eller det kan bruges til en mindre pilleovn, der kan stå i din stue og fungere som en form for brændeovn. Til pilleovnen er træpiller på 6 mm helt ideelle. Uanset om du har pillefyr eller pilleovn, er det en billig og miljøvenlig måde at varme dit hus op på.
Med træpiller 6 mm kan du tænde op i brændeovnen med god samvittighed. Træpillerne er nemlig lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. De kommer typisk fra gran, fyr og bøg. Træspånerne og savsmuldet bliver afbarket, renset og findelt, inden de bruges til træpiller. Alt efter hvilket land træpillerne kommer fra, kan der være forskellige krav til træ, indhold og kvalitet. Det er noget, som du skal være opmærksom på, når du køber træpiller.
Træpillerne er som sagt miljøvenlige på flere forskellige måder. Spånerne og savsmuldet, som træpillerne laves af, kommer oftest fra affald i træindustrien. Træpillerne produceres dermed så vidt muligt ved hjælp af genanvendelige materialer, hvilket gør brugen af træpiller til en mere miljøvenlig opvarmningsmetode.
Træpiller er i sig selv også et CO2-neutralt brændstof. Træpillerne afgiver nemlig den samme mængde CO2, som træet oprindeligt har optaget i skoven, eller som træet ville afgive, hvis det fik lov til at ligge og rådne på skovbunden. På den måde kan du fyre op med god samvittighed. Og uanset hvilke træpiller, du vælger at købe, får du derfor et miljøvenligt produkt til billige priser, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten.
De billige og miljøvenlige 6 mm træpiller gør desuden din varmekilde mere stabil og holdbar. Hvis du leder efter en meget stabil varmekilde, som du altid kan regne med, er træpilleovnen igen helt ideel. For når varmekilden er stabil, får du en mere ensartet drift, der både er bedre for den samlede varme, miljøet og din oplevelse af varmen.
Hvilke slags træpiller skal jeg vælge?
Når du skal købe dine træpiller, kan du først og fremmest vælge mellem to forskellige tykkelser på træpillerne, nemlig 6 mm og 8 mm. Men hvilken tykkelse træpiller skal du så vælge til dit pillefyr eller din pilleovn? Det eneste du skal vide er, hvilken tykkelse træpiller dit pillefyr eller din pilleovn er lavet til. I manualen til din ovn eller fyr kan du se, hvad den foreslår, at du bruger til lige netop din ovn eller dit fyr.
Du kan naturligvis anvende træpiller i pillefyr og pilleovne, men faktisk kan træpiller også anvendes i nogle almindelige brændeovne. Ejer du derfor en almindelig brændeovn, kan det være en god ide at tjekke, om din ovn kan fyres op med træpiller fremfor almindeligt brænde.
Generelt bruges 6 mm træpiller primært til pilleovne. Nogle pilleovne kan bruge både 6 mm og 8 mm træpiller, men flere erfaringer viser, at de fleste pilleovne fungerer bedst med 6 mm træpiller. 8 mm træpiller bruges på den anden side oftest i stoker-pillefyr. I et stoker-pillefyr køres pillerne ind i et stort brændkammer i fyret med en snegl. Andre pillefyr anvender samme type brændkammer som pilleovne, og her skal du derfor oftest også købe 6 mm træpiller.
Som sagt kan du bruge 6 mm træpiller til alle pillefyr og -ovne, uden at gå på kompromis med brændværdien. 6 mm træpiller brænder nemlig bedre end almindeligt brænde og udnytter deres overflade til det yderste. Der kan derfor være mange fordele i at investere i nogle træpiller, der kan være en både billigere metode for opvarmning og mere skånsom mod dit fyr.
Fordele ved brug af pilleovn med 6 mm træpiller
Hvis du har en pilleovn, også kaldet en stueovn, skal du som regel vælge 6 mm træpiller. Førhen var pilleovnen meget klodset i sit udseende og stor at have i selve huset. Nu er der imidlertid gjort en del for designet, så pilleovnen både pynter og præsterer. Den kan derfor i mange tilfælde nærme sig den almindelige brændeovn i både udseende og funktion. Den er dog som allerede nævnt meget mere miljøvenlig end den klassiske brændeovn med brænde.
Pilleovnen kan – ligesom den klassiske brændeovn – både fungere som hovedvarmekilden i dit hjem og som et godt supplement, hvis du opvarmer huset med fjernvarme eller varmepumpe. Så kan pilleovnen måske opvarme stuen og de omkringliggende rum, så du kun behøver at varme de resterende rum op med fjernvarme.
Du kan også forkorte fyringssæsonen en hel del ved at bruge pilleovnen, og den kan derfor supplere varmen fra radiatorerne og anden fjernvarme. Pilleovnen kan desuden også fås med ekstra varmeveksler, som kan hjælpe med at give varmt forbrugsvand og varmt vand i centralvarmesystemet. Der er altså rigtig mange fordele ved at anskaffe sig en pilleovn, hvor du kan bruge træpiller på 6 mm.
Pris på og forhandlere af træpiller 6 mm
Når du har fundet ud af, hvilken type træpille, der passer bedst til dit behov, skal du finde den rigtige forhandler. Der findes rigtig mange forhandlere af træpiller. Derfor findes der også et meget stort spænd i forhold til både pris og kvalitet. Længere nede på siden kan du læse mere om, hvordan man vurderer kvaliteten af træpiller. Men sørg altid for, at dine træpiller er i en ordentlig kvalitet, så du er sikker på, at de kan holde længe og stadig være miljøvenlige. Typisk vil træpiller af højere kvalitet (og dermed højere pris) have større brændværdi, hvilket kan betyde, at det i længden kan være billigere at give lidt ekstra for sine træpiller.
Der findes også utallige mærker inden for træpiller. Nogle af de bedste 6 mm træpiller på markedet kommer fra blandt andre Heatlets, Barlinek og Scanbio. Disse mærker kan findes ved de fleste forhandlere. Det gode er, at du ofte kan få dine træpiller 6 mm leveret lige til din dør. Det er især smart, hvis du bestiller flere sække med træpiller ad gangen. Du kan også få træpiller 6 mm på tilbud, hvis du for eksempel køber dem i større mængder.
Det kan også betale sig at købe sine træpiller online. Her er det oftest nemmere at sammenligne pris og kvalitet, og du kan få dine træpiller leveret lige til døren og bruge af dem, når du har brug for dem. Det er altid smart at have dem liggende parat, så du bare kan tage en skovlfuld piller og hælde dem i ovnen, når du har brug for varme.
Du kan få træpiller i hele Danmark. Du kan blandt andet få træpiller 6mm på Sjælland, Jylland og Fyn. Igen skal du være opmærksom på, at der er forskel på træpiller 6 mm priser og kvalitet. Flere forhandlere har store udvalg af kvalitetsrige træpiller i både sække og løs vægt. Ofte kan du få lige den mængde, som du har behov for.
Når det gælder priser, er det også vigtigt at påpege, at selvom der er stor forskel i pris på de forskellige træpiller, så kan du generelt regne med at spare mange penge ved at bruge træpiller i stedet for andre opvarmningsmetoder. Rundt regnet kan du nemlig spare mere end 50 % ved at skifte fra oliefyr til pillefyr.
Hvordan vurderer man kvaliteten af træpillerne?
Det er vigtigt, at dine træpiller er i en ordentlig kvalitet. Det giver dig mere varme for pengene, og det gør det nemmere at vedligeholde og rengøre dit pillefyr eller din pilleovn. Træpiller 6 mm kommer som sagt i mange forskellige priser og kvaliteter. Der er dog flere måder, hvorpå du kan vurdere kvaliteten af dine træpiller.
Først og fremmest kan du bruge næsen. Find ud af om træpillerne lugter af andet end træ. Gør de det, betyder det, at der nok også er andet end træ i dem, og det er ikke godt. Dine træpiller skal nemlig både lugte af træ inden og efter, de brændes. Så er du sikker på, at de er lavet af rent træ og ikke andet.
Når du skal vurdere kvaliteten af dine træpiller 6 mm, kan du blandt andet kigge på askemængden. Hvis der er mange affaldsstoffer i træpillerne, vil der ud over aske også dannes slagge. Slagge er et restprodukt, der opstår ved forbrænding eller smeltning af forskellige ting. Det er de urenheder, der enten flyder ovenpå eller bundfældes, når materialet smeltes. Disse slagger nedsætter ovnens effektivitet og betyder, at du får en dårligere varmeøkonomi ud af træpillerne. Så når du skal vælge, hvilke træpiller du skal købe, bør du gå efter de træpiller, der består af rent træ og ikke indeholder nogle affaldsstoffer.
En anden ting du kan kigge på i forhold til kvalitet er, hvor meget smuld der ligger i poserne med træpiller. Træpiller i god kvalitet kendetegnes ved, at der ikke er noget savsmuld i poserne overhovedet. Så ved du også, at træpillerne er ordenligt tørre og derfor er gode at fyre med.
Generelt skal du kigge efter brændværdien i dine træpiller. Den er nemlig vigtig i forhold til hvor økonomiske træpillerne er. Brændværdien fortæller noget om, hvor meget energi du får ud af pillerne. Det måles i kWh/kg og angiver altså, hvor mange kilowatt energi du får pr. kilo træpiller. Der er selvfølgelig flere faktorer, der har noget at sige i forhold til kvaliteten, men det er vigtigt, at brændværdien er på omkring 5 kWh/kg. Så er du sikker på, at pillerne er presset hårdt nok og derfor også er i en god kvalitet.
Sådan opbevarer du dine træpiller
Når du får dine træpiller 6 mm leveret hjem, er det bedst at beholde dem i de poser, de kommer i. Dine træpiller har bedst af at blive opbevaret under et tag. Det kunne for eksempel være inde i carporten eller på en overdækket terrasse. Der er dog en heldækkende plastikfolie omkring dine træpiller, så vandet ikke kan komme ind. Så hvis du ikke kan have træpillerne under et tag, kan de også godt stå udenfor. Men derfor er det stadig godt at være på den sikre side. Træpillerne bør desuden opbevares køligt og uden direkte sollys.
Når du skal i gang med at bruge træpillerne, er det mest praktisk at bære sække til flere dage indenfor. Så er de nemmere at komme til, når de skal hældes på pillefyret eller pilleovnen. Her kommer det selvfølgelig an på, hvor dit pillefyr eller din pilleovn er placeret og hvor meget plads du har omkring den. Hvis du for eksempel har en flot brændeovn inde i stuen, er der måske ikke det flotteste at have pillerne lige der. Men det kan stadig være mest praktisk at have dem lige i nærheden.
Der er dog visse regler, du bør være opmærksom på, når du skal opbevare dine piller indendørs. Du må maksimalt opbevare fem kubikmeter træpiller indenfor. Den ene kubikmeter må være hældt på pillefyret. De resterende fire kubikmeter skal opbevares i et andet rum, der er adskilt fra fyrrummet – eller stuen, hvor du har pilleovnen – med en væg, som kan holde flammer ude i minimum en time, hvis nu uheldet skulle være ude.
Køb billige træpiller 6 mm og få den bedste form for opvarmning
Efter denne guide og gennemgang af træpiller og deres funktioner og fordele er der ingen tvivl om, at de er ideelle at bruge til at opvarme dit hus og samtidig skabe hygge i en pilleovn/brændeovn. Så hvis du leder efter en ny opvarmningsmetode, der både gør noget godt for miljøet og for pengepungen, så er træpiller 6 mm helt ideelt. Så får du både en økonomisk og miljøvenlig løsning, fordi afbrændingen er CO2-neutral, og varmeregningen er billigere end ved kul eller olie.