Vakuumsuger til træpiller

Har du et stort pillefyr, som du bruger til at fyre træpiller med? Så kan der være mange fordele i at få en vakuumsuger til dine træpiller. Så kan du nemlig automatisk få opfyldt dit pillefyr uden besvær.

Flere og flere bruger træpiller til at fyre op med, og det er der især to gode grunde til. For det første er fyring med træpiller en meget billig måde at opvarme sit hjem, gård eller et større område på. Det er nemlig meget billigere, end hvis du for eksempel bruger olie til at fyre med. Træpiller er samtidig også meget miljøvenlige sammenlignet med andre opvarmningsformer. Træpillerne skåner miljøet, fordi de er lavet af genanvendeligt træ og kun bruger den samme energi, som træet selv ville have brugt ude i naturen. Det vil altså sige, at den mængde CO2, som udledes når du fyrer med træpiller, er den samme mængde, som træet ville have frigivet, hvis det var rådnet op i skoven.

Træpiller kan både komme i en størrelse på 6 mm og 8 mm, men hvilken størrelse, du bruger, afhænger meget af behovet. Ofte bruges 8 mm træpillerne til de større stokerfyr, der skal opvarme større områder. Det er måske især dem, som du skal bruge, hvis du har et større pillefyr. Når du har et større pillefyr med mange træpiller, kan det som sagt være en god ide at bruge en vakuumsuger til at suge pillerne fra a til b. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad en vakuumsuger er, og hvad du kan bruge den til.

Hvad er vakuumtransport af træpiller?

Når du har et stort pillefyr og en stor mængde af træpiller i din silo eller anden form for pilleopbevaring, kan det være en meget god ide at have en form for transportmiddel til træpillerne. Det kunne for eksempel være en vakuumsuger til træpiller, der kan flytte træpillerne automatisk fra din silo til træpillefyret. Så behøver du ikke selv at bøvle med opfyldning af fyret med piller. Vakuumsugeren klarer nemlig selv transporten, uden du behøver at løfte en finger.

Ofte består vakuum-transportsystemet af en slange til transport af træpiller. Denne slange kommer i mange forskellige antal meter, alt afhængigt af, hvor meget du har brug for. Det kommer helt an på, hvor langt der er fra din silo med træpiller til dit pillefyr.

Ofte er disse vakuumsugere fuldautomatiske, og systemet passer på de fleste pillemagasiner på pillefyret og slutter tæt, så man ikke risikerer tilbageløbsbrand. En vakuumsuger til transport af træpiller er den nemmeste måde at holde pillemagasinet opfyldt på. Flere systemer kan flytte træpillerne op til 25 meter. Derfor behøver din silo altså ikke at stå lige i nærheden af dit fyr, for at pillerne kan flyttes af med en vakuumsuger.

Vakuumsugeren har desuden ingen støvgener, da støvpartikler føres tilbage til den eksterne beholder ved hjælp af et returrør. Disse fuldautomatiske vakuumsugere holder selv øje med, hvor mange træpiller der er i forbrugsmagasinet og henter ind fra det eksterne magasin efter behov. Derfor behøver du ikke selv at holde styr på det.

Hvad består en vakuumsuger til træpiller af?

En vakuumsuger er ofte opbygget af en central støvsuger med selvrensende filter, en sugerspids med motor, et loftbeslag til slange og en kraftig sugeslange. Den kan også bruges til at tage træpiller direkte fra en storsæk. Sugeren frasorterer også selv smuld. Typisk tømmes beholderen for smuld efter transport af omkring 1-2 tons træpiller.

Transporten af dine træpiller med en vakuumsuger støjer en del, men ofte kan du med et simpelt tænd/sluk-ur sætte systemet til at køre, når du ikke er hjemme. Så bliver du ikke på samme måde generet af støjen. Og så kan dine træpiller blive flyttet, helt uden at du behøver at være til stede.

Mange fordele ved træpiller og vakuumsuger

Der kan altså både være fordele i at bruge træpiller som opvarmningsmetode – fordi det er billigt og miljøvenligt – og i at investere i en vakuumsuger, der kan bruges til at transportere træpillerne fra din silo til selve træpillefyret. Så kan du på en nem måde få træpillerne overført fra beholder til fyr, også selvom de to ting ikke nødvendigvis står lige ved siden af hinanden. En vakuumsuger til træpiller kan således give dig et opvarmet hjem uden besvær.